|

Plum Rum Cocktail

Da jeg lavede opskriften på min Blommesirup, så tænkte jeg, at det kunne være lækkert at lave en cocktail med den. Siruppen er sød og lettere syrlig, så denne drink, skulle minde lidt om en Huricane og være frisk og smagfuld. Hvad jeg fandt på, var denne skønne cocktail, som jeg har valgt at kalde "The Plum Rum Cocktail". Som navnet indikerer indeholder drinken også rum, som helst skal være af en bedre kvalitet, da rummen gerne må smage igennem.

Ingredienser

  • 6 cl. mørk rom
  • 4 cl. blommesirup (min er lidt syrlig i forvejen)
  • 1 cl. citronsaft
  • 2 dråber angostura bitters
  • 1 blomme
  • Danskvand

Fremgangsmåde

  • Fyld en mikser med is og kom rom, citronsaft og blommesirup deri.
  • Shake.
  • Sigt cocktailen over i et whiskeyglas med is.
  • Top med skiver af blomme, lidt danskvand og et par dråber angostura.
Ingredienslisten blev kopieret