Hjemmelavet andefond

Jeg smider aldrig mit andeskrog ud, for det kan gøre gavn til kommende retter. Denne grundopskrift på fond lavet af fjerkræ, indeholder kun de nødvendige ingredienser, og man kan med fordel supplere med andre krydderier og grøntsager for at ændre smagen. Eksempelvis ville en andefond til en vietnamesisk ret, suppleres med nelliker, ingefær, stjerneanis, korianderfrø og kanel.

Velbekomme!

Ingredienser

  • 1 andeskrog
  • Vand
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • 3 laurbærblade
  • 5 peberkorn

Fremgangsmåde

  • Hak gulerødder og løg i grove stykker, og steg dem i lidt smør i en stor gryde.
  • Tilsæt andeskroget, og hæld vand i til det dækker.
  • Tilsæt laurbærblade og peberkorn.
  • Lad det småkoge i 3 timer, og afskum undervejs.
  • Efter 3 timer sigtes fonden gennem et hviskestykke, hvorpå den sigtede fond for lov til at koge videre i 20 min.
  • Fonden hældes derefter i en flaske til snarlig brug, eller fryses ned.
Ingredienslisten blev kopieret