Asparges med hjemmelavet hollandaise

En festlig fransk forret, der ikke kræver mange ingredienser. Retten skal laves lige inden den serveres, så det kan anbefales at have lavet den efterfølgende hovedret og dessert på forhånd. Væben dig med tålmodighed når sovsen skal laves – det betaler sig i sidste ende.

Velbekomme!


Ingredienser

  • 400 g. asparges
  • 2 spsk. vand
  • 2 spsk. hvid vineddike
  • 0.25 tsk. peber
  • 2 æggeblommer
  • 200 g. smør

Fremgangsmåde

  • Skyl og knæk asparges (de har et naturligt knæk ca. 1/3 op fra roden).
  • Lav hollandaise sovs: Kog vand, vineddike og peber i en lille gryde, til der kun er 1 spsk. væske tilbage.
  • Si derefter blandingen over i en skål (ikke plastik) og lad det afkøle i ca. 10 min.
  • Mens eddikeblandingen køler af, smeltes smørret, og to æggeblommer piskes sammen i en anden skål.
  • Pisk nu gradvist æggeblommerne over i den afkølede eddikeblanding.
  • Sæt en gryde med vand til at koge og put skålen med æggemassen over gryden med kogende vand, uden at skålen med æggeblandingen rører det kogende vand (på samme måde som når man smelter chokolade).
  • Pisk nu blanding til det tykner.
  • Når blandingen er tyknet tages den af varmen, og det smeltet smør piskes gradvis i, indtil sovsen har den rette cremet konsistens.
  • Kog asparges i 5 min (ikke mere!) og server med hollandaise og friskkværnet peber.
Ingredienslisten blev kopieret