|

Gnocchi med svampe vendt i fløde og frisk oregano

Hjemmelavet gnocchi vendt i champignoner og fløde smager skønt og så er det en utrolig nem ret at tilberede! Den bløde men dog faste tekstur fra gnocchien går perfekt i spænd med den cremede flødesovs som indeholder champignoner og frisk oregano! Hvis du har fulgt min opskrift på hjemmelavet gnocchi, har du højst sandsynligt gnocchi på køl, og kan derfor lave denne ret på blot et par minutter.

Velbekomme!


Ingredienser

  • 50stk. Gnocchi
  • 10 champignoner
  • 3 dl. Fløde
  • 3 spsk. smør
  • Salt og peber
  • Frisk oregano

Fremgangsmåde

  • Rens champignoner og skær dem i skiver.
  • Kog gnocchi i 2 min.
  • Varm en pande op med smør og steg champignoner heri.
  • Når svampene er gyldne, skrues der ned for varmen og fløden tilsættes.
  • Kom gnocchi ved og smag til med salt og peber.
  • Server med frisk oregano.
Ingredienslisten blev kopieret