Nemme tarteletter

Her får du en nem opskrift på tarteletter, der jo hører sig til på påskebordet. Opskriften er lavet af kyllingebryster, men oprindeligt laves tarteletter af kødet fra en hel kylling, og skroget deraf bruges til at lave den hønsebouillonen som også skal i. Denne nemmere udgave smager dog også rigtig godt, og hvis man har lyst, kan man tilføje lidt suppegrøntsager til bouillonen.

Velbekomme!

Ingredienser

  • 500g. Kyllingebryst
  • 2 dåser aspargessnitter (inkl. Vand)
  • 1 L. Hønsebouillon
  • 60 g. Smør
  • 5 spsk. Hvedemel
  • Salt og peber
  • 16 tarteletskaller

Fremgangsmåde

  • Kog kyllingebryster i hønsebouillon, tilsæt vand så det dækker brysterne.
  • Skær de færdigkogte bryster i passende stykker, og sigt hønsebouillonen i en skål.
  • Find en mellemstor gryde frem og lav en opbagning: smelt smørret i gryden og tilsæt melet mens du pisker. Når melet har samlet sig tilsættes væden fra aspargesene langsomt, mens der piskes. Tilsæt ligeledes hønsebouillonen indtil det har den rette konsistens.
  • Kom kyllingekødet og aspargessnitterne i
  • Smag til med salt og peber.
  • Bag tartelet skallerne efter pakkens anvisning.
  • Server toppet med persille.
Ingredienslisten blev kopieret