Stegte sild m. sennep og dild

Stegte sild er en nem og meget budgetvenlig ret, som går særlig godt til påske. Jeg regner med ca. to sildefileter pr. mand, og har man flere til overs kan man lave en eddikeblanding af dem, og servere dem med til påskebordet. Hertil skal man blot koge en lage bestående af eddike, vand, sukker, peber og laurbærblade, hælde den afkølede lage over de resterende sild og toppe med lidt skiver af rødløg. Dertil skal de blot hygge sig en dags tids eller to inden servering.

Velbekomme!

Ingredienser

  • 8 sildefileter
  • 8 tsk. Grov sennep
  • 1 håndfuld dild
  • 5 dl. Rugmel
  • 4 spsk. smør

Fremgangsmåde

  • Rens sildefileterne og klip rygfinnen af dem.
  • Smør silden på indersiden med 1 tsk. Sennep og tilføj en god dusk dild.
  • Luk silden sammen.
  • Vend den i rugmel med salt og peber.
  • Steg sildene i rigeligt smør på en panden, og giv dem tre minutter på hver side.
  • Hvis ikke alle sildene bliver spist kan man med rette lave en eddikelage som beskrevet i indledningen.
Ingredienslisten blev kopieret