|

Pandestegte grøntsager à la mellemøsten

Mellemøsten har et utrolig spændende køkken. Det skyldes nok mest af alt deres mange forskellige krydderier og ingredienser, som er varme og fulde af aroma. I denne opskrift på pandestegte grøntsager, er knald på. Har man sit arsenal af typiske mellemøstlige / asiatiske krydderier, behøver man faktisk ikke at handle meget ind, før end at man har alle ingredienserne der skal til.

Når retten er lavet kan den serveres med min opskrift på agurk og mynte salat og raita. Ali-brød fra din lokale grønthandler går også rigtig godt til.

Ingredienser

  • 500 g. kartofler
  • 1 stor aubergine
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 chili
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. korriander
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. gram masala
  • Salt og peber
  • Olie

Fremgangsmåde

  • Vask og skræl kartoflerne.
  • Skær kartoflerne i tern og steg dem på en pande med olie i 10 min.
  • Skær løg og aubergine i tern og kom dem op til kartoflerne.
  • Hak chilien fint og pres hvidløget og kom det på panden til grøntsagerne.
  • Kom alle de tørre krydderier ved og smag retten til med salt og peber.
Ingredienslisten blev kopieret