Klassisk spaghetti carbonara

Her får du mit bud på hvordan klassisk spaghetti carbonara smager. Jeg er godt klar over at det ikke er sådan den traditionelt laves, så hvis du har lyst kan du klikke videre til min opskrift på “traditionel spaghetti carbonara”. Jeg synes den her udgave er lidt mere lettilgængelig, lidt mere ostet og perfekt som hurtig lækker aftensmad. Nogen synes måske det er lidt skræmmende at man ikke varmer æggeblandingen op, men det er der nu en grund til: Retten skulle nødigt blive til “spaghetti røræg”, derfor bruger jeg kun varmen fra spaghettien til at få ingredienser til at flyde sammen.

Velbekomme!

Ingredienser

  • 400g. spaghetti
  • 4 æg
  • 100 g. parmesan
  • 2 dl. fløde
  • 150 g. bacon
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Hæld spaghettien i en gryde med kogende saltet vand, i ca. 10 min.
  • Pisk æg, parmesan og fløde sammen i skål.
  • Steg bacon på en pande til det er sprødt.
  • Sluk for blusset og hæld vandet fra spaghettien.
  • Tilsæt æggeblandingen samt bacon til spaghettien, og rør rundt i ca. 1 min til osten er smeltet.
  • Server med rigelig kværnet peber, parmesan og evt. persille.
Ingredienslisten blev kopieret