Foliebagt fisk i smør

En simpel og sikker måde at tilberede fisk på, er ved at bage den i ovnen indpakket i stanniol. Med et par smørklatter og krydderurter, bliver fisken både saftig og fyldt med smag. Den tager heller ikke lang tid at lave, og kan serveres med en simpel grøn salat ved siden af.

Velbekomme!


Ingredienser

  • 500 g. fisk (ca. 100g. pr. Pakke)
  • 5 fed hvidløg
  • 5 spsk. smør
  • 5 spsk. frisk eller tørret krydderurt
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 220 grader.
  • Skyl fisken og fjern evt. blod og urenheder.
  • Riv fem store stykker folie og læg ca. 100g. fisk på hver.
  • Pres et fed hvidløg over hver fiskepakke, og krydr med salt, peber og krydderurter (jeg brugte frisk dild).
  • Kom en spsk. smør oven på hvert fiskestykke.
  • Sørg herefter for at lukke fisken i folie, så der ikke er nogen åbninger smørret kan løbe ud af.
  • Giv fisken 15 min i ovnen og servér med en salat til.
Ingredienslisten blev kopieret